Online diætistForløb

Jeg tilbyder online diætistforløb og ja, hvorfor ikke fysisk kunne du måske spørge?
Her er der nogle grunde til hvorfor jeg ser det som en fordel for dig, at det er online:

  • Tidsbesparende: Du slipper for transport og ventetid. Det eneste, du behøver, er en telefon, tablet eller computer – så kan du få vejledning, uanset hvor du er.
  • Fleksibilitet: Det er lettere at få en tid, der passer ind i din kalender. Du kan f.eks. få en konsultation i din frokostpause, om morgenen før arbejde eller hjemmefra efter arbejde.
  • Trygge omgivelser: Mange føler sig mere afslappede, når de er i eget hjem. Det gør det ofte lettere at
    tale åbent om vaner, udfordringer og mål.
  • Høj faglig kvalitet: Indholdet og kvaliteten af samtalen er den samme, som ved fysisk fremmøde. Du får stadig personlig vejledning og støtte hele vejen.
  • Nem opfølgning: Online opfølgninger gør det nemt og hurtigt for dig at få feedback og nye redskaber til at holde næsen i sporet, så du kan holde fast i dine mål og vi kan sammen justere forløbet løbende – uden at skulle sætte en hel dag af.

Kort sagt: Online konsultationer gør det nemt og hurtigt for dig at få den hjælp og støtte, du har brug for – skræddersyet til din hverdag.

gratis kostvejledningsforløb

Hvis du har en sundhedsforsikring kan du få dækket hele dit forløb af din forsikring.
Hvis du er en del af Sygeforsikring danmark, dækker de op til 350 kr. per konsultation, hvis du er en del af gruppe 1, 2 eller 5.

Kostvejledningsforløb

Jeg tilbyder kostvejledning til følgende 3 grupper:

  • Overvægtige (BMI >25) der ønsker vægttab. Herunder tilbyder jeg vejledning ved medicinsk vægttab.
  • Gravide eller dig der prøver at blive det.
  • Hjertekarsygdomme, herunder forhøjet triglycerid, kolesterol, forhøjet blodtryk el. hjerteflimmer.

Kostvejledningsforløb m. yoga

Jeg tilbyder kostvejledningsforløb, hvor man i sammenhæng med en konsultation får 1 times Yin yoga efter endt konsultation. Yin yoga er en rolig og langsom type yoga der kan bidrage til større kropsfornemmelse og bringer fokus på at være tilstede, så det er mere “being” end “doing”.
Yoga kan have gavnlige effekter på vores nervesystem og kan dermed være fordelagtigt i perioder, hvor vi enten fysisk eller psykisk er pressede. Det kan f.eks være under graviditet, ved overvægt eller hvis man er blevet ramt af en hjertekarsygdom.

Yogaforløb

Jeg tilbyder 50% på yogaforløb hvis du er stressramt eller er studerende (eller begge dele, det er ihvertfald set før :-)).
Begge dele skal være dokumenteret f.eks gennem sygemelding pga. stress fra egen læge og studiekort, hvis man er studerende.